Gradbøjning
Som grundregel får adjektivet tilføjet -(e)re i komparativ og -(e)st i superlativ, mens grundformen har kortform Ø eller -t-endelse:
Positiv
stærk(t) hård(t)
pæn(t)
komparativ
stærkere
hårdere
pænere
Superlativ
stærkest
hårdest
pænest
Afvigelser og bemærkninger
1. Ord, der slutter på -ig, -lig og -som, har kun -st-endelse i superlativ (på grund af synkopering):
Positiv
yndig dejlig
tidlig
langsom
komparativ
yndigere
dejligere
tidligere
langsommere
Superlativ
yndigst
dejligst
tidligst
langsomst
2. Få ord har – af udtalemæssige hensyn – kun -re-endelse i komparativ:
Positiv
god
ung
stor
komparativ
bedre
yngre
større
Superlativ
bedst
yngst
størst
3. Nogle adjektiver får omlyd ved gradbøjning:
Positiv
stor
lang
ung
komparativ
større
længere
yngre
Superlativ
størst
længst
yngst
4. Visse adjektiver har forskellig ordstamme i 1., 2. og 3. grad (såkaldt suppletiv bøjning):
Positiv
god
gammel
mange
komparativ
bedre
ældre
flere
Superlativ
bedst
ældst
flest
5. Nogle (ofte lange) adjektiver, der bøjet efter gældende regler ville give udtalemæssige vanskeligheder, gradbøjes ved anvendelse af hjælpeordene mere og mest (eller omvendt: mindre og mindst), der fungerer som foranstillede gradsord:
Positiv
dyrisk
kompliceret
rasende
komparativ
mere dyrisk
mere kompliceret
mere rasende
Superlativ
mest dyrisk
mest kompliceret
mest rasende
6. Nogle adjektiver kan vanskeligt gradbøjes, f.eks. trekantet, diffus, oval.
7. I bestemt form tillægges -e-endelse i superlativ, f.eks. han er den stærkeste, hun er den rigeste.
8. Forstærket superlativ kan dannes med aller- og allermest, f.eks. hun er alligevel den allerklogeste.
9. Ufuldstændig gradbøjning. En del adjektiver kan ikke gradbøjes i positiv og komparativ:
Positiv
komparativ
indre
ydre
øvre
Superlativ
inderst
yderst
øverst
mellemst
sidst